Nu kommer bogen (snart) om en af de største
kunstskandalesager nogen sinde.
Og den er ikke blevet mindre efter de seneste afsløringer (se herunder).
Læs mere

21. oktober 2010
Skandalen vokser
Er det også en forfalskning?



Tre personer sidder i øjeblikket fængslet uskyldigt dømt udelukkende
»begrundet« med, at de vidste, maleriet herover var et ægte André Derain.
Hvad de ikke vidste, og hvilket heller ikke bevistes.
Men er det overhovedet ægte?
Havde »verdens eneste Derain-ekspert«, Michel Kellermann, ikke
 udfærdiget en skriftlig ægthedserklæring, var billedet ikke blevet solgt
af Sotheby's i 2006 for omkring 40 mio. kr. Ægthedserklæringen var
en betingelse fra Sotheby's side og et krav fra de amerikanske købere.
Og var maleriet ikke blevet solgt, var sagen mod de to fængslede aldrig
blevet startet. Maleriet herunder har Kellermann også givet en skriftlig
ægthedserklæring på, men det er efter politiets mening en forfalskning.
 

Christie's 18. juni 2007:
»This painting is sold with a photo-certificate
from Michel Kellermann dated Paris le 6 avril 2000«
Hammerslag incl. salær £2,036,000, danske kroner ca. 17 mio.
Maleriet er ikke medtaget i Kellermanns trebindsværk om André Derain.

Vi har skrevet til Robert Stoppenbach i London og Comité Derain
i Paris, hvor Stoppenbach sidder med, og spurgt, om det er rigtigt, at
Kellermann har udført ægthedserklæringen herover som påstået.
Vi har ikke fået svar endnu.

Vi skrev også til Christie's, som omgående svarede:
Dear Preben,
Thank you for your email.
The technical analysis of the pictures is currently in the final stages.
However we cannot discuss details as the matter is still ongoing with an investigation being conducted
by the German authorities.

Kind regards, Matthew

Så vi må pænt vente. Vi skriver nok også til politiet i Köln, hvor sagen verserer
.

Læs mere på The Guardian