Kunstnyt.dk udlover dusør
på 100.000 kr.

Kunstnyt.dk glemmer aldrig Derain-sagen. Den vil blive omtalt lige indtil Østre Landsret og pressen tilstår, at den var forkert.
Men nu giver vi mulighed for at alle kan bedømme, om retten og pressen har ret, eller undertegnede uret.
Den første som fremkommer med beviset iht nedennævnte får udbetalt dusøren.
Preben Juul Madsen
20. november 2012
Skriv til pjm@kunstnyt.dk
Sidste frist 30. november 2012 kl. 24:00

For at få udbetalt de 100.000 kr. skal du bevise, at de to dømte på købstidspunktet, den dag maleriet købtes af maleriets ejer, Grethe Meyer, vidste, at det var ægte og kunne indbringe langt mere end de 200.000 kr., det blev købt for.
Det er det, de er dømt for at have vidst. Og det er beviset på det alene, der udløser dusøren. Det er altså ikke nok, at du bare henviser til dommen. Det skal være et uangribeligt bevis for, at maleriet af de dømte blev købt af Grethe Meyer med en viden om, at det var ægte.
Du kan herunder online læse bogen om sagen. Den indeholder samtlige vidneudsagn og kopi af de originale retsudskrifter med dommene fra både Københavns byret og Østre landsret.
Intet er udeladt.

Kendsgerninger:
Da maleriet købes af Grethe Meyer er det to gange forinden erklæret falsk af Derain-eksperten Michel Kellermann.

Grethe Meyer vidste, det var erklæret falsk.

At det var erklæret falsk på købstidspunktet er dokumenteret ved vidneudsagn. Se i bogen.

At maleriet først blev skriftligt erklæret ægte 28. april 2005, syv måneder efter, at det af de dømte blev solgt i Paris som uægte.

At ægthedserklæringen blev afgivet af Michel Kellermann, selvsamme Derain-ekspert, som tre gange forinden havde erklæret det falsk.

At Kellermann er afsløret i at udfærdige ægthedsbevis på en dokumenteret Derain-forfalskning i Wolfgang Beltracchi-sagen.

At køberen i Paris, Robert Stoppenbach, var stedsøn til Michel Kellermann.
Kan du ikke selv finde bevis for, at de to dømte på købstidspunktet vidste, det var ægte, så skal du ikke fortvivle. 
Der er heldigvis hjælp at hente.
Først og fremmest hos landsdommerne.
Her kan du kontakte Mikael Sjöberg på mikaelsjoberg@oestrelandsret.dk
Mikael Sjöberg var retsformand i Derain-sagen, så er der nogen, der kan fortælle dig, hvor beviset findes, så er det ham.

Har han ikke tid, så er der andre muligheder.
En af dem er Politikens stjerneskribent Camilla Stockmann, som overværede samtlige af sagens 17 retsmøder, de 12 i byretten, og dagligt refererede fra retsmøderne. I sit sidste indlæg efter dommen skrev hun bl.a.: »... at det nu til fulde var bevist, at de tiltalte i 2004 samarbejdede om at udnytte den dengang 92-årige Grethe Meyers tillid for at skaffe sig en betydelig fortjeneste«

Camilla Stockmann er et venligt og imødekommende menneske, så havde du ikke held med Mikael Sjöberg, så er Camilla den rigtige. Spørg hende på camilla.stockmann@pol.dk.

Som en foreløbig tredje mulighed er der Politikens intelligente ansvarshavende chefredaktør, Bo Lidegaard. Han kender også beviset. Det har undertegnede skriftligt fra ham.  
Bo Lidegaard kan du skrive til på chefredaktionen@pol.dk

Straffelovens § 146: Begår nogen, der har har domsmyndighed, eller hvem der tilkommer offentlig myndighed til at træffe afgørelse i retsforhold, der vedrører private, uretfærdighed ved sagens afgørelse eller behandling, straffes han med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2:
Begås handlingen med forsæt til velfærdsfortabelse for nogen, er straffen fængsel indtil 16 år.


Herover den trykte bog,
som kan købes i alle
boghandeler, fx hos Saxo.


E-bogsudgaven kan
gratis
læses online. Hent den her