
En rigtig dansk familie

Jacob
Fabricius, kunstfaglig direktør, Kunsthal Aarhus, introducerer
skulpturen “En rigtig dansk familie”
Statens Museum for Kunst sætter familien anno 2017 til debat i
udstillingen
Gillian Wearing - Family Stories
Offentlige skulpturer forestiller traditionelt
overdimensionerede, mytiske skikkelser, kendte, royale eller
helte, men aldrig familier. Med det landsdækkende
skulpturprojekt En
rigtig dansk familie har
den engelske kunstner Gillian Wearing imidlertid sat sig for at
finde en familie fra Danmark, som bliver foreviget 1:1 i en
bronzeskulptur og placeret et centralt sted i København.
Projektet startede i efteråret
2016, hvor alle familier i Danmark blev inviteret til at deltage
i konkurrencen om at blive foreviget i bronze. 492 familier
meldte sig, og et dommerpanel valgte siden en familie ud, som nu
er blevet modelleret i fuld størrelse og støbt i bronze. DR har
fulgt hele processen: Fra interviews med de tilmeldte familier
rundt i hele Danmark over dommerpanelets votering til
udpegningen af vinderfamilien. Det er blevet til tre udsendelser
om projektet. De to første blev sendt 2. og 9. oktober 2017 på
DR2. Den sidste følger mandag den 16. oktober.
Vinderfamilien og skulpturen
blev afsløret fredag den 13. oktober 2017 på SMK. Samme dag
åbnede SMK særudstillingen Gillian Wearing – Family
Stories, som både viser
processen med at finde frem til En rigtig dansk
familie og præsenterer en
række af Gillian Wearings andre værker. |
Michael
Lysholm Thorsen fra “En rigtig dansk familie” viser datteren den færdige
bronzeskulptur.
Til højre ses kunstneren Gillian Wearing.

Den
engelske kunstner Gillian Wearing vandt i 1997 den prestigefulde,
engelske kunstpris Turner Prize.
Lige siden har hun haft en lang række soloudstillinger verden over.
Fotos
og tekst: Niels Lyksted
Kunstnyt.dk
14. oktober 2017
|