Bruun Rasmussen, Havnen: »908/662: Clemmen Clemmensen: En abbate. Sign.
Clemmensen.
Olie på lærred. 43 x 34. Clemmen Clemmensen, f. København 1885, d.
Nakskov 1964«
Solgt 18. februar 2009 for 2.100 kr. i hammerslag mod en vurdering på
2.000 kr.
Men billedet er ikke malet af Clemmen Clemmensen, heller ikke signeret Clemmensen,
men Clement.
Det er malet af Gad Frederik Clement (1867-1933), og
motivet hentet fra Kritian Zahrtmanns
hus i Civita d'Antino, den lille italienske bjergby oppe i Abruzzerne,
hvor Zartmann blev æresborger.
Clemmen Clemmensen maler slet ikke i den stil, som billedet herover, og
hans priser er meget små
i forhold til Clements. Et forsigtigt skud for abbaten solgt som Clement
vil være 10.000-15.000 kr., et
pænt stykke fra hammerslaget på 2.100 kr.
Se
salget hos Bruun Rasmussen
Læs om Civita
d'Antino
G.F. Clement (1867-1933): »Fille Bretagne au repos«, ca.
1892. 39.4 x 46cm. © Sotheby's.
Rekorden for et maleri af Clement er dette Gauguin-inspirerede motiv fra
Bretagne. Det solgte
Sotheby's i New York 21. februar 2002 for 363.000 kr. med daværende
høje dollarkurs.
Det er en usædvanlig høj pris for et arbejde af Clement, og langt
over, hvad motivet med abbaten
under normale vilkår ville indbringe. Sammen med maleren Mogens Ballin
(der var en af
de første ejere af van Goghs berømte »Dr. Gachet«, som gennem 10 år
var verdens dyreste maleri)
traf han i begyndelsen af 1890erne Paul Gauguin i Frankrig.
Læs
om Clement på Weilbach (Kunstindeks Danmark)
Kunstnyt.dk 19. februar 2009
|