Moderne tider i Bredgade
Solgt 92 numre ud af 129. Vurdering af solgte 11.270.000 kr. Hammerslag 14.531.000 kr.
Jesper Bruun Rasmussen starter altid først på podiet
ved ældre og moderne kunst. Det er en tradition i Bredgade.
Senere overtages hammeren af blandt andre Frederik, Kasper og Niels Raben.

Sankt Hans nat malede Høst i 1953. 97 x 163 cm.
Vurdering 500.000-800.000 kr.
Hammerslag 1.550.000 kr.
Mærkeligt nok er det første gang et maleri af Oluf Høst kommer over millionen.
Den tidligere rekord var 800.000 kr. for et tilsvarende motiv, solgt i juni 2020.
Lidt tæmpet sagde Jesper efter hammerslaget:
Vi er gode til at skrive. Men vi er ikke så gode til at vurdere.

Også Joensen-Mikines malede bål på Bornholm.
Her Sankt Hans Bål fra 1961. 76 x 103 cm.
Vurdering 40.000-50.000 kr.
Hammerslag 120.000 kr.

Vilhelm Lundstrøm er god for hammerslag over millionen.
Her blev det "kun" til 660.000 kr., men over dobbelt
mere end højeste vurdering på 300.000 kr.

Tal R er en af de danske malere, som prismæssigt klarer sig bedst
i udlandet, tæt på 1,3 mio kr. i New York hos Sotheby's.

Herligt maleri Uden titel af japanske Ayako Rokkaku. 2007. 90 x 89 cm.
Smuttede op i 400.000 kr. mod vurderingens 200.000-250.000 kr.
God for hammerslag over 2 mio. kr.

Ved buddet på 400.000 kr. sagde Jesper: Det er 100.000 for hver ballon.
Det blev så 105.000 pr. stk.
Glas, plastic og magneter. Så de skal nok blive hængende


Så er der serveret frokost på Bigum-udstillingen på Arken i 2014.
En speciel Bigum-anretning.
Foto: Kunstnyt.dk



Henry Heerup var ikke bare leveringsdygtig i malerier og grafik. Hans farvede sten er også populære.
Snegl fra omkring 1945-48 fik hammerslag på 80.000 kr., 30.000 over højeste vurdering.
En anden sandstensfigur opnåede ikke mindsteprisen, var åbenbart ikke populær, så den gik return to sender.

Ellers var den moderne auktion fuld af op- og nedture.

Blandt de negative var Ejler Billes Komposition fra 1942, som slet ikke kunne leve op til højeste vurdering på 800.000 kr.

Kun et enkelt maleri af Jorn var på. Det blev heller ikke solgt.

Også Kvium havde en dårlig dag. Et stort lærred, det meste knaldsort, ville heller ingen betale 200.000 kr. for.

Et6 det gik bedre, var en kompotion af Thorkild Hansen (1914.64), som ikke ses så ofte. 200.000 kr. i hammerslag mod vurderingsn 50.000-60.000 kr.

For stort til at blive holdt frem, så Claus peger: Det er det!
Per Kirkeby. Gammelbo II, 2009. 160 x 100 cm. Uden ramme.
Vurdering 700.000-800.000 kr.
Hammerslag 600.000 kr. Altså solgt under mindsteprisen.
Det blev flere.

Huskes ikke helt forkert, dukkede de første malerier af Debré op
i Kunsthallen for mange, mange år.
Ingen kendte dengang så meget til ham, hvorfor de kunne
erhverves for små penge.

Det kunne det her ikke, mere end dobbelt af højeste vurdering.

Lucio Fontana er kendt for at "snitte" i sine arbejder. Her er det gået ud over
et par messinkugler fra 1967, udført i 500 eksemplarer.
Vurdering 700.000-800.000 kr. Hammerslag 800.000 kr.
Det svarer til 400 mio. kr. for alle sammen.
I gamle dage udstillede det pragtfulde Court Galerie på Strøget 3 malerier af Fontana.
Det ene med et snit, det andet med to snit, det tredje med tre.
Priser hhv. 10.000, 15.000, 20.000 kr.



For- og bagside på Carl-Henning Pedersens maleri fra 1952.
Gult landskab med rødt hus. 98 x 120 cm.
Hammerslag 300.000 kr., lig med højeste vurdering:

Det er Kasper, der har buddet!
Er der nogen, der byder højere?



Bli'r det til noget? Vi må have et bud, ellers kan vi sidde her hele natten.
Jesper har lukket op for geviret og venter tålmodigt på bud fra telefonerne.


Arbejder af engelske Lynn Chadwick har vi set adskillige gange i Bredgade.
Flot og knejsende fremtræder den. Cloaked Figure II er titlen, gjort i 8 eksmplarer.
Perfekt vurdering på 225.000 kr., samme som hammerslaget.


Fotos: Niels Lyksted
Kunstnyt.dk
9. juni 2021


Se alle salg hos Bruun Rasmussen.

Bemærk: På grund af copyright står priserne ikke i al evighed.