Eftersynet på Bruun Rasmussens
store juleauktion


Bruun Rasmussen havde sikret sig, at ingen kom ind uden at overholde gældende corona-regler.

STOP! Du skal have maske på!
Nej, det handlede det ikke om.
Ejeren havde nedlagt forbud mod at fotografere Finn Juhls elefantmøbler.
Så den løftede hånd var lige efter bogen.
Fotoet taget i samme sekund, armen blev hævet.
Et sjovt og faktisk historisk foto, da undertegnede aldrig tidligere
havde været ude for fotoforbud hos Bruun Rasmussen.

 
Niels Lyksted havde lige forinden taget dette foto af Alexa Bruun Rasmussen.
Med tilladelse!

Elisabeth Jerichau Baumann: Havfruen. 18..? 115 x 150 cm.
Vurdering 2,0-3,0 mio. kr.
Foto Niels Lyksted

J.Th. Lundbye. En kat liggende foran en kurv. 1835. 32,5 x 43 cm.
Vurdering 75.000-100.000 kr.
Foto Niels Lyksted

På auktionen er der 8 numre med Hammershøi.
Herover Landskab. Sommer. Fra Lyngby sø. Udstillet på Den Frie 1891.
Vurdering 1,5-2,5 mio. kr.
Foto Niels Lyksted

COBRA
Fra venstre: Asger Jorn vurdering 1,6 mio. kr., Jorn 800.000-1.000.000.

Øverst Rooskens 350.000-400.000 kr., Ejler Bille 800.000-1.000.000 kr.
Helt til højre Appel 800.000-1.000.000 kr.
Foto Niels Lyksted


Hold afstand! Også i elevatoren.

Paul Fischer: 1895. 64,5 x 94,5 cm. Blomsterbod ved Østerport.
Malerens hustru Dagny og datteren Harriet køber blomster.
Vurdering 700.000-1.000.000 kr.
Foto Niels Lyksted

Ralph Sonne, tv., er geolog, har skrevet kæmpeværket om Brendekilde og er på vej med en ny bog, "Antropocen kunst”. Antropocen er en geologisk betegnelse for tidsrummet fra begyndelsen af 1800-tallet til i dag, den periode, hvor menneskets aktivitet for alvor kom til at præge landskabet.
Niels Lyksted er blandt andet kendt for sine over 150 videoer på Kunstnyt.dk.
Og adskillige smukke fotos fra Amager Fælled.
Samt fotos fra det aktuelle eftersyn.
Også Lyksted er på vej med en bog, senere om den.


Bertha Wegmanns portræt, 1885, 120 x 110 cm, af Marie Triepke, som hun hed før giftermalet med P.S. Krøyer.
I sin dagbog skriver Marie: "Jeg havde siddet Model for Bertha Wegmann til et stort Portræt, der blev malet i Tivolis Have nede ved Voldgraven, dengang hørte dette slet ikke med til det offentlig tilgængelige Tivoli, men var en idyllisk Plads med høje Siv, Aakander og Vildænder, hvor kun særligt benaaede fik Lov at komme".

Der findes to næsten ens motiver. Det ene solges på Krøyers dødsboauktion 5.7. december 1910, ifølge kataloget usigneret med målene 124 x 106 cm. Titlen var En ung Pige, siddende i en Have. Fabrikant Francis Zachariae (1852-1936) fik hammerslag på 760 kr. På hans dødsboauktion november 1936 var det faldet lidt i pris, solgtes for 525 kr. Auktionens dyreste var Viggo Johansens berømte En Børnevadsk fra 1887, som nåede op i 8.000 kr.
Dette eksemplar af Marie blev september 1992 sat til salg hos Bruun Rasmussen og solgt for 70.000 kr., her ikke erhvervet af den amerikanske ambassadør i Danmark, John Loeb. Det skete først året efter, hos Bruun Rasmussen i Vejle, før Lars Fuglsang-Madsen gik over til Lauritz.com, som fik 230.000 kr. Se herunder. Maleriet er stadig i Loeb's imponerende samling dansk kunst. Afbildet i Kunst under hammeren 93, side 14. Se Loeb's samling.
 

I 1891 afholdt Wegmann er stor udstilling på Charlottenborg med 51 malerier og 93 tegninger, kataloget illustreret. Dyreste blev På Landet fra 1889, 92 x 106 cm, solgt for 815 kr. Det af Marie, det nu aktuelle, solgtes for 437 kr., underligt beløb. I alt indbragte aktionen dengang 9.029 kr.

Det er det fra udstillingen i 1891, som nu er under hammeren hos Bruun Rasmussen, vurderet til 1,5-2,0 mio. kr.


Solgt i Vejle for 230.000 kr., nu i Loeb's samling


Et smukt par. Alexa i selskab med en japansk samurairustning.
Vurdering 10.000-15.000 kr.

I.L. Jensens blomstermaleri fra 1838 studeres.
Rhododendron, valmuer med mere. 93 x 73 cm.
Vurdering 100.000-150.000 kr.

Herover Henry Heerups figur i marmor. 15 x 15 x 31 cm.
Vurdering 20.000-25.000 kr.


På alle gelændere sås denne opfordring.


Til venstre Kurt Trampedach: Portræt. Pays Basque. 2006.
67 x 51 cm. Olie og gips på plade.
Vurdering 75.000 kr.

Samuel Joensen-Mikines: Morgensol, Færøerne. Sidst i 1940erne.
115 x140 cm.
Vurdering 150.000-200.000 kr.
Foto Niels Lyksted

Fra Venstre: Poul Anker Bech, vurdering 200.000-250.000 kr.
I midten øverst tv. L.A. Ring: Ladby Teglværk. 1892. 31 x 53 cm.
Vurdering 40.000-60.000 kr.
Øverst th. L.A. Ring: Snelandskab i efterårssol. 1917. 24 x 40 cm.
Vurdering 60.000-80.000 kr.
I midten nederst: L.A. Ring. Tidligt forår. 1906. 41 x 158 cm.
Vurdering 150.000-200.000 kr.
Foto: Niels Lyksted

Niels Lyksted
Preben Juul Madsen
Kunstnyt.dk
27. november 2020

Bruun Rasmussens hjemmeside