Bruun Rasmussens 70-års jubilæumsauktion
Store overraskelser på
asiatisk og ældre kunst
Der var fyldt godt op i salen til de to auktioner, først den asiatiske,
senere over ældre kunst.
Vi starter herunder med den asiatiske.
Foto: Niels Lyksted.
Asiatisk auktion: Solgt 57. Vurdering af disse 2.439.000 kr..
Hammerslag for solgte 6.871.000 kr. kr.
3,1 mio. kr.
sluttede buddene på den forgyldte kinesiske bronzefigur fra
Ming-perioden.
Det var lidt mere end vurderingen på 800.000-1,0 mio. 67 cm. høj.
Foto: Niels Lyksted.
Dagens højdespringer. Kinesisk vase fra 19.årh., vurderet til 30.000 kr.
Det viste sig at være ret meget for lidt, idet den nye
ejer bød 720.000 kr.
David Utzon-Frank henter her slutbuddet. Foro: Niels
Lyksted.
|
Frederik Bruun
Rasmussen med kataloget, som på bagsiden viser den kinesiske
flaske katalogiseret værende fra 12-1300-tallet, vurderet til
1,0-2,0 mio. kr. Blev i sidste øjeblik, umiddelbart før den
skulle sælges, trukket ud af auktionen. Det handlede vist om
tvivl om alderen var korrekt. Herover viser Charlotte Hviid
flasken frem under eftersynet. Fotos. Niels Lyksted.
|
Det har gang på gang vist sig at være svært at vurdere kinesiske
genstande.
Denne røg op på 450.000 kr. mod vurderingens
100-150.000.
Foto: Niels Lyksted.
Ældre Kunst
Solgt 82. Vurdering af disse 10.688.000 kr. Hammerslag på solgte
13.745.000 kr.
Der var på forhånd stillet store forventninger til Parti af torvet i
Amalfi, malet af
Martinus Rørbye i 1835. Højeste vurdering var sat til 3 mio. kr., og
det blev også slutresultatet.
Foto: Niels Lyksted.
Vilhelm
Hammershøi: Portræt af kunstnerens søster Anna Hammershøi set bagfra.
Solgt for 1,5 mio. kr., 1 mio. under højeste vurdering. Tidligere solgt
af
Bruun Rasmussen, februar 1992 for 38.000 kr. Keith viser frem. Foto:
Niels Lyksted.
Et halvmørkt Hammershøi, Landskab i månelys, fik hammerslag på
420.000 kr.
Begge var usignerede, hvilket ikke er usædvanligt for Hammershøis
arbejder.
Foto: Niels Lyksted.
Et atypisk Hammershøi, en tidlig akvarel fra omkring 1877-78, mens han
ventede
på at komme på Kunstakademiet. 130.000 kr. nåede det. 23 x 33 cm.
Signeret VH.
Det er måske ikke Krøyers bedste af Marie. Malet på Amalfi juli 1990. 53
x 33 cm.
Vurdering 1,2-1,5 mio. Slutbud 1,1 mio. kr. Marie havde det med, da hun
giftede sig
med Hugo Alfvén. Foto: Niels Lyksted.
Kasper Nielsen
og Nick Nessmann kæmpede en hård kamp for at få hammerslag på en
tegning af genremaleren Anton Dorph fra ca. 1848. 620.000 kr.
måtte den udenlandske køber af med plus salær. Det var Nessmanns
kunde, der bød højest, som det også kan ses på Kaspers skuffede
ansigtsudtryk.
Hidtil højeste Dorph-pris var 135.000 kr. for maleriet Er du
ene hjemme, et charmerende genremotiv, som Bruun Rasmussen
solgte i 2004, afbildet i Kunst under hammeren 05.
En noget besynderlig pris for en tegning af maleren, der var
elev af Eckersberg og her har tegnet hans atelier på
Charlottenborg. Vi må håbe, købet ikke er gas. |
Samme
udenlandske kunde, som købte tegningen af Dorph, satte sig også
på Peter Ilsteds radering af Hammershøi. Den fik han lidt billigere, for
65.000 kr.
En tegning med samme motiv, også af Ilsted, kom op i 480.000 kr.
Vurderingen var 80.000-100.000 kr. Nogle fantastiske hammerslag på Dorph
og Ilsted.
Ja, Jesper! Den
maler du kigger op på har Auktionshuset Bruun Rasmussen tjent millioner
på.
Alene på denne auktion var der 16 malerier med af P Mønsted, kun to
solgtes ikke.
De 14 andre indbragte 1.636.000 i hammerslag. Det herover gik for
380.000 kr, dyreste
nåede op i 550.000 kr. Så, der er stadig bid i bud på Mønsted.
En lille kunstnerisk perle af L.A. Ring.
Vinterdag ved St. Jørgensbjerg Kirke.
Malet i 1925 og 680.000 kr. i hammerslag.
Der står altid tilskuere udenfor og kigger på den spændende verden
indenfor.
"De blå mænd", Bent, Claus og Keith, kan også blive trætte. Så er det
godt, der er hjælp til stede.
Her holder Jesper et lille blomstermaleri frem af I.L. Jensen fra 1842.
Takket være Jesper
nåede det op i 36.000 kr. Det er efterhånden svært at få de høje
hammerslag på
Blomster-Jensen, som det erindres fra 80-ernes millionsalg.
Ja,
ja! Jeg skal nok skynde mig hjem. Vi er ikke færdige endnu!
Det er Ilsteds interiør, der bydes på. Men ikke nok, så det måtte
return to sender.
Førstedagen på Bruun
Rasmussens jubilæumsauktion er ved at slutte, klokken er her 19:07
og Frederik Bruun Rasmussen rækker hånden ud for at sige farvel og tak
for i aften.
Det samme gør Niels Lyksted og Preben Juul Madsen med et på gensyn 4.
december til de moderne.
Vi kan naturligvis ikke bringe alt her, så tag selv forbi husets
hjemmeside.
Asiatisk
Ældre kunst
Kunstnyt.dk
28. november 2018
Et andet sted, ikke langt fra Bruun Rasmussen, fejres også jubilæum.
Men det varer 80 år, før Jespers, Frederiks og Alexas efterfølgere når
så langt.
Det bliver i 2098.
|