Det er set bedre før
Moderne i Bredgade
Solgte numre 96 ud af 143. Vurdering af disse 7.745.000 kr. Hammerslag 8.532.000 kr.

Olaf Breunings skulpturgruppe på seks, The Humans fra 2007, figurer i marmor, skiftede ejer ved 350.000 kr., 175% over vurderingen.
Breuning var også mester for de tre sjove træfigurer, Ismand, Snemand og Chokolade. Hammerslag 120.000 kr., 20.000 over laveste vurdering.
Herunder fotograferet ved eftersynet, hvor Alexa Bruun Rasmussens datter, Maxima, underholder sig med dem.




Der var en del Cobra-kunst under hammeren. Men det gik ikke altfor godt. De dyreste, og
 det var af Asger Jorn, solgtes ikke. Egill Jacobsens Chicken Itza, malet 1974, nåede 40.000 kr.
 over laveste vurdering på 200.000 kr.
Et andet af Egill Jacobsen, Maske, blev budt lidt højere op, 260.000 kr. Tre Egill Jacobsen
var blandt auktionens 10 dyreste. I alt var der syv numre med af maleren.


Jesper Bruun Rasmussen spejder forgæves efter opstrakte hænder, der vil byde det
nødvendige på Les années qui tiennent fra 1957. Vurderingen var sat til 1,5-2,0 mio. kr.
Det var åbenbart for højt, det nåede ikke engang 1 mio. Heller ikke Jorns Tankeflugt,
vurderet til 1,0-1,2 mio., kunne finde en ny ejer.


Auktionens fjerdedyreste blev Harry Bertoias Willow, en skulptur i ståltråde . 175 cm. høj. 290.000 kr. i hammerslag, 10.000 under vurderingen. Her tv fotograferet under eftersynet. Herover en noget mindre skulptur af Lynn Chadwick, 6 cm høj , 11 cm med marmorsoklen. 78.000 kr. kom den op på. Claus morer sig pga den beskedne størrelse.


Et øjebliks pause for telefonsælgerne Alexa Bruun Rasmussen og Peter Bech, som til daglig holder
til i Århus-afdelingen. Tv. Jørgen Byriel, som var sidste auktionarius hos Sagførernes Auktioner i Vester Farimagsgade og som holder øje med, at alt går rigtigt til under auktionerne.
Foto: Niels Lyksted.


Et godt maleri af Erik Hoppe, Søndermarken. Frederiksberg. 101 x 111 cm.
Vurdering 40.000-50.000 kr. Hammerslag 75.000 kr.


Cindy Sherman
s Untitled #312, et foto fra 1994, blev ikke vist frem på podiet.
Her fra eftersynet, hvor det også hang under auktionen. Vurdering 125.000-150.000 kr.
Slutbud på 220.000 kr.


Auktionens største højsespringer. Vurdering 30.000 kr. Hammerslag 125.000 kr.
Jacqueline De Jong: Celle qui préfère les voitures, 1965. 91 x 72 cm.



De kan nå det endnu, siger Frederik Bruun Rasmussen. 5.000 mere blev budt, og det var nok.


Ingen turde sætte sig på første række. Man tror nok, stolene er for dem, der vil byde
mest. Ved man det, kan skimtes kunsthandlerne Leif Jensen, Anders Lund (fra nabogalleriet,
Ellekildes gamle lokaler) samt Erik Vejstrup, kendt kunst- og keramiksamler.
Til højre ses en ældre herre i gråt. Hvem er det nu, det er?


Billedhuggeren Peter Bonnén forlader auktionen og gør sig klar til at bestige sin nye longjohn.
Den er noget mere strømlinet end den fra Asbæk, han i 80erne kørte rundt i med knækkede
fliser, som han brugte til sine kunstværker.  Erindrer, at Ekstra Bladets nu afdøde Alex Steen
 havde en af disse fliser hængende i huset i Birkerød. Fik ikke navnet på Peters ledsager.


Fotoet herover er 35 år gammelt, taget fra Kunst under hammeren 82.
Som det ses, er der sket en vis udvikling inden for longjohn-designet.

Kunstnyt.dk.
6. marts 2018.

Se alle solgte numre hos Bruun Rasmussen