Jorn måtte under hammeren to gange
på den moderne auktion i Bredgade


Solgte numre: 123. Samlet vurdering 13.440.000 kr. Hammerslag 14.614.000 kr.


"Og så skal vi sælge nr. 658 Asger Jorn, som har tilhørt verdens største Cobrasamling, Karel van Stuijvenbergs i Venezuela. Hvad kan vi få for det? 2 mio., 1 mio. – Der er budt 800.000 kr.". Og så gik det ellers deropad, men buddene gik i stå, da der var en limitpris på 2 mio. kr., mindste vurdering. Jesper Bruun Rasmussen måtte stille lægge hammeren uden at slå til. Men sælgeren var til stede i salen, og et stykke tid senere kom billedet frem igen og fik hammerslag på 1,8 mio. kr., købt af en dansk kunsthandler. Men lidt besynderligt, at det ikke kunne komme højere op. Højeste vurdering var 2,5 mio. kr.


Her fotograferer Eva Helsted, Bruun Rasmussens presseansvarlige, anden gang Jorn kom på.
Til venstre ses billedhuggeren Peter Bonnén. Herunder billedet Eva tog.




Auktionens første nummer var en opstilling af Olaf Rude fra 1921.
 Vurdering 50.000 kr. Hammerslag 40.000 kr.


Det er nok for voldsomt at påstå, der var flere fotografer tilstede end potentielle købere. Men mange var der.
Resultatet ser vi senere i tv. Ved podiet sidder Franziska tv. og Ida.

Den norske maler Ludvig Karstens To Pigebørn i Sportsdragt fra 1923 smuttede en del over vurderingen på 125.000-150.000 kr. Slutbud 280.000 kr. På Tetzen-Lunds auktion i 1934 blev højeste bud 810 kr. Tre fra Norge sloges over telefonerne.

Se alle priser fra Tetzen-Lunds to auktioner
i 1934 og 1938
.


Som ansat må man i dag finde sig i meget fra chefernes side. Her får Bent et gok i nødden. Men vi kan
berolige med, at Bent er udskrevet, han slap med en lille hjernerystelse. Han ser ud til at tage det pænt.


"Adam og Eva", siger Jesper Bruun Rasmussen. "Det er Eva med ryggen til".
Jesper er altid god for rappe bemærkninger. Da han havde solgt en 150 cm bred og tung skulptur af Utzon-Frank
på ikke under 100 kg., spurgte han køberen nede i salen: "Vil De have den med med det samme. I gavepapir?


Erró: Capitol fra serien Tableaux Chinois, malet i 1976, havde fået en lidt for lav vurdering
på 60.000-80.000 kr. og kravlede stille og roligt opad. Da buddet var oppe på 200.000 kr., sagde
Frederik Bruun Rasmussen: "Er det ikke spændende?" Jo!, kommenterede flere i salen.
Først ved 260.000 kr. skiftede det ejer.


Her bydes der på billedet på væggen til venstre. "Det er fra hans hvide periode", sagde Frederik Bruun Rasmussen
 om Alan Uglows store lærred fra 1998 på 214 x 183 cm. Hammerslag 110.000 kr. Vurdering 30.000 kr.


Frederik Bruun Rasmussen hygger sig med en ved telefonerne.
Claus og Bent kan ikke se det morsomme. Det er Olafur Eliassons maleri fra 1991
med titlen Uden titel, som landede på 44.000 kr., 4.000 over højeste vurdering.


Der var flere af Per Kirkeby under hammeren. Fire af dem var blandt auktionens 10 dyreste.
Her i baggrunden er det Herbst-Anastasia VII fra 1997. 200x 170 cm. 660.000 kr. skiftede
det ejer ved. Det kostede et andet også. En af de tilstedeværende fik taget sin temperatur i munden.


Kasper Nielsen og Eva Helsted ved eftersynet. Undertegnede har efterhånden taget en del fotos
af Eva Helsted, når hun fotograferer. Nu syntes hun, hun ville tage et af redaktøren. Herunder.


Det er altid morsomt at sidde på første række. Som det fremgår af Eva Helsteds foto.
Det er naboens kones pels, der ligger på stolen ved siden af. I gamle dage lå Simon Spies' stok på en stol for sig.


Ikke al kunst er lige smukt og indbydende.
Skulptur af Jørgen Haugen Sørensen, solgt 9. marts 2016 hos Bruun Rasmussen.
Hammerslag 22.000 kr. 29 x 50 cm. Se salget.
Originalen står uden for Bornholms Kunstmuseum. Herunder.
En dreng har lagt sig på figuren og leger med den.
Tre unge teenagepiger ser interesseret på.



Se alle salg hos Bruun Rasmussen.

Kunstnyt.dk
Preben Juul Madsen
9. marts 2016