![]() Aftenauktionen i Bredgade Mindst fem sloges om afhugget hoved Antal solgte: 104 numre. Solgtes vurderinger: 11,6 mio. kr. Hammerslag: 13.157.000 ![]()
|
|
![]() |
![]() Skærmen, som auktionarius følger med på, når der bydes online. I modsætning til den skærm, publikum i salen kan følge med på, kan auktionarius se, hvilket land buddet kommer fra. Her det foreløbige bud på 190.000 kr., for det afhuggede hoved. Slutbuddet på 320.000 kr. fik en englænder over telefonen. |
![]() Salen var godt fyldt op fra klokken 16. Men flere og flere har valgt at byde over telefonen eller live på nettet. Der var gang i telefonerne hele aftenen som her, hvor Birte Stokholm til venstre og Alexa Bruun Rasmussen ikke havde mange ledige stunder. Andre medarbejdere vandrede rundt med mobiltelefonerne. ![]() Franziska Kampmann til venstre og Suzanne Huwendick følger også med. Franziska rundede rundt i søndags og har været hos Bruun Rasmussen i over 25 år. Suzan, som hun kaldes, fordi to på et tidspunkt havde samme fornavn, har været endnu længere i huset, over 30 år. To meget behagelige unge damer. |
Ikke alt blev budt op i store summer. Dette af
Kristian Zahrtmann, En siddende sabinerinde, malet
1877 og tidligere tilhørt legendariske Karl Madsen, kunne erhverves for 26.000
kr. + salær, lidt
under laveste vurdering på 30.000 kr. Da det sidst var under hammeren, i august
1978 i samme
hus, var hammerslaget 11.500 kr. Slet ikke noget dårligt maleri.
Jesper Bruun Rasmussen starter som oftest med
hammeren i hånd, hvorfter andre halvvejs inde
i auktionen tager over. Denne aften var det Kasper Nielsen, og de har hver deres
friske og
humoristiske måde at gøre jobbet på. Men i dag får ingen lov at byde over med 25
kr., som man
husker det fra Palle Herholdt Jensens dage i Hammerichsgade. Nuvel, det var også
andre priser dengang.
Eckersbergs En
fregat "Nymfen" sejlende, herunder. Det fik ny ejer ved 1,5 mio. kr.
Normalt ser
Bent Rugaard ikke så alvorlig ud. Men udover at holde billeder holder han også
øje med bud fra salen.
Martinus
Rørbye: Vindenes Taarn i Athen. 1839.
60 x 80 cm., til højre, var vurderet til 2-3 mio. kr., men det var for
meget. Ingen ville byde mere end 1.650.000 kr. Maleriet har været under
hammeren flere gange. I 1839 var det udstillet på Charlottenborg, hvor
det blev købt af Kunstforeningen til udlodning, betalt med 360
rigsdaler. I 1871 kom det på auktion, hvor hammerslaget lød på 1.000
rigsdaler. I 1968 havnede det så hos Bruun Rasmussen, hvor ingen ville
byde over 16.000 kr, hvorfor det ikke solgtes. Det gjorde det næste
gang hos samme Bruun Rasmussen, i februar 1999, med et hammerslag på
hele 2 mio. kr., samme beløb som mindstevurderingen på aktuelle auktion,
hvor højeste er sat til 3 mio. kr. Var det købt i 1999 med investering
for øje, så har det ikke været nogen god investering.
Til venstre C.W. Eckersbergs Landskab
med en Kirke, 1809, 60 x 45 cm. Vurdering 250.000-350.000 kr. Det
var der ikke megen interesse for, ingen ville byde over 110.000 kr. Om det
skyldes, at midt i kirken sad et ur, som Bent Rygaard herunder
demonstrerer ved at vise bagsiden, vides ikke. Det var ikke Eckersberg,
som havde lavet uret, sagde Jesper Bruun Rasmussen. Det kunne tages ud
og benyttes som et lommeur.
Auktionens fjerdedyreste opnåedes for endnu et
f Martinus Rørbye, En græsk Skrædder, malet
i 1848. Hammerslag 420.000 kr. mod vurderingens 250.000-300.000 kr.
Købkes påståede receptionsstykke fra 1846 fandt ingen ny køber. Hvorfor
var det ikke noget for et af vores museer? Skyldes det, at man
ikke er helt sikker på, det er det, man mener, det er? Det var vurderet
til 1-1,2 mio. kr., men ingen ville række armen i vejret udover 650.000
kr. Bruun Rasmussen omtaler kopien på museet i Nordtyskland som en
replik, men det er det kun, havde det været Købke selv, som havde malet
det. Det andet er en kopi. Da fotoet her er meget dårligt, linker vi til
Bruun Rasmussens.
Auktionsleder Jørgen Byriel herunder sidder på sin vante
plads under hver auktion hos Bruun Rasmussen. Det er hans job at
overvåge, at alt går rigtigt til. Byriel var sidste auktionarius hos
Sagførernes Auktioner i Nørre Farimagsgade, hvor han i sin tid afløste
afdøde Tengstedt-Madsen. Som bekendt opkøbte Bruun Rasmussen for nogle
år siden Sagførernes Auktioner.
Kasper Nielsen i aktion under auktionen.
Se alle
auktionssalg fra tirsdag aften
Vi har også samlet lidt billeder fra eftersynet.
Kunstnyt.dk
25. november 2015