Bruun Rasmussen
Slet ikke nogen dårlig start på
International auktion 858
Solgt 75 numre ud af 114. Samlet vurdering af solgte 4.215.000. Hammerslag 5.002.000 kr.

Hej, gamle dreng! Kasper Nielsen byder fotografen velkommen til auktionen. Kasper bruger meget tid foran diverse kameraer. Vi havde ikke tid til at spørge, hvad denne optagelse skulle bruges til. Men fotografen til højre var meget smilende. Det er vi fotografer. :-)


Blomstermaleren I.L. Jensen er prismæssigt ikke, hvad han har været. Selv om auktionens næstdyreste blev et af hans blomsterstykker til 350.000 kr., var det 150.000 kr. under vurderingen. Det lille herover fra 1843, vurderet til 30.000-40.000 kr., fandt ingen ny ejer. Ingen bød over 24.000 kr.


Det så ikke ud af noget særligt. Men et godt lille Krøyer fra 1899 og nok til, at en køber ville betale 850.000 kr. Det var 550.000 kr. over laveste vurdering. Med salær over 1 mio. kr. Skagen Strand. Aften 13. august.
27 x 44 cm.


Herover det endelige hammerslag på Krøyers En Fisker der ryger sin pibe herunder. 1894. 32 x 24 cm.
Vurdering 80.000-100.000 kr. Hammerslag 135.000 kr. Det var ikke fotografen, der fik bud. Det var en bagved. Men det havde Jesper Bruun Rasmussen helt styr på.







Der var mange ledige pladser under auktionen, så vinglasset kunne få sin egen stol. De fleste sætter det under stolen med det resultat, at man af og til hører et der vælter.

Herover har Jesper Bruun Rasmussen sat sig på første række med fruen. Han brugte hammeren de første 87 numre, så tog Kasper Nielsen over.

Til venstre har Birte Stokholm forbindelse med en potentiel køber, og hun fik adskillige hammerslag for kunderne. Mange byder over telefonen, og efterhånden er der også mange, som byder online. En pudsig episode opstod under buddene på Peder Mønsted, som gik for 190.000 kr. Pludselig gik det hele i stå, da der ved 95.000 kr. opstod tvivl om, hvem der havde budt 100.000 først, over telefonen eller online. Nu kom det ikke til at betyde noget, da buddet som sagt nåede 190.000 kr.


Rolig, rolig! Alle skal nok komme til at byde! Beroliger Kasper Nielsen.


Peder Mønsted er den maler, som gennem tiderne er solgt flest malerier af. På denne auktion var han repræsenteret med 15 malerier. 190.000 kr. blev højeste hammerslag. Flere gik retur. Skovbilledet herover var vurderet til 100.000-150.000 kr., men smuttede noget under, for 80.000 kr. Højest vurderede Michael Ancher, En pogeskole i Skagen, sat til 500.000 kr. kunne ikke hente bud over 360.000 kr. og måtte retur til sælger. "Sjældent man ser så mange artige børn på ét sted", sagde Jesper Bruun Rasmussen forud for buddene. Og så fandt man ud af, at Joakim Skovgaards storevaskedags-maleri ikke var fra Holland, men fra Halland. Hammerslag 85.000 kr. Der var ikke de store ting under hammeren af Paul Fischer og Brendekilde. Hvilket fremgik af priserne.


Auktionen over ældre malerier er ved at slutte. Sidste nummer vises frem og redaktøren er ved at pakke sammen. Fotoet sendt af Klavs Andersen.

Øvrige fotos og tekst
Kunstnyt.dk
15. september 2015

Gå til Bruun Rasmussen og se alle salg.

Se også fra eftersynet