Bredgade Open
Bruun Rasmussen åbnede efterårssæsonen
med spændende foredrag af storsamler




Bruun Rasmussen havde ved eftersynet engageret storsamleren Jens-Peter Brask til at holde foredrag over emnet "At samle på samtidskunst". Det blev et tilløbsstykke, og Jens-Peter Brask fortalte om sine mange køb gennem årene, en samling som i dag tæller over 2.000 værker af blandt andre danske Lemmertz, Martin Bigum, Kørner og Kvium. Af kendte internationale kan nævnes Jeff Koons, Banksy og den amerikanske kunstner Rashid Johnson. Det er sidsnævntes Stay Black And Die, Brask herover fortæller om. Det købte han i 2006 på en kunstmesse for "små penge" af den dengang ukendte sorte maler. I dag er han en kendt kunstner, som er steget en hel del. Titlen Stay Black And Die er ikke politisk råben højt, men kun fordi kunstneren synes det er morsomt at lave den slags graffiti-agtige ting. Brask har et andet af Johnson, I Wish I Was White.

Der blev lyttet opmærksomt, og selv om der var sat en række stole op, måtte mange stå. Her til venstre har en yngre kvinde fundet sig en god stol med afsætningsbord.


Baren er åben under hele eftersynet, og det er gode vine, der serveres.


Ikke alle møbler må der siddes i. Her må der godt. Skål!
Ovenover til venstre Eske Kaths Disintegration-Volkano, 2003. 160 x 12cm. Vurdering 40.000 kr.
Til højre Husk Mit Navn. Uden titel. 2007. 150 x 120 cm. Vurdering 50.000-60.000 kr.


Carsten Seeger er et ikon på Bornholm. I juni måned fyldte han 70, og i den forbindelse udkom en bog om ham med 33 bidrag af familie, venner og bekendte. Herlig bog, som Kunstnyt.dk er på vej med en anmeldelse af. Her slås han med sin veninde, Birgit, om et enkelt glas hvidvin.


Journalist, videoekspert m.m., Niels Lyksted, med sin kinesiske kæreste, Anna Wu, foran Poul Gernes' store
lærred fra ca. 1979-80, Uden titel (Blomster), udført i fire dele. 244 x 244 cm. Vurdering 200.000 kr.


Niels Raben nærkigger Pierre Soulages' Peinture fra 1963.
Det er auktionens højst vurderede, 3 mio. kr. 97 x 130 cm.



På væggen til venstre Harry Carlssons Serafernes Ynde. Det hemmelighedsfulde ved giraffen. 1945 (1940).
125 x 95 cm. Vurdering 100.000 kr. Ved siden af Vilhelm Freddies Pro Patria, malet maj 1941.
100 x 77 cm. Vurdering 250.000-300.000 kr. Solgt i 1979 for 40.000 kr. Herren til højre i billedet, hastigt
uden om fotografen, er den ikke ukendte storsamler Frank Nicolajsen.


Der var engang, men det er længe siden, at I.L. Jensens blomsterbilleder kunne indbringe millioner. Dette, beundret af Martin Hans Borg, er vurderet til 500.000 kr. Malet i 1837. 80 x 62 cm.



Herover Lulu Scheel og Birte Stokholm får sig (formentlig) en faglig snak.

Alexa Bruun Rasmussen fotograferet sammen med modekongen Mark Kenly Domino Tan, som blandt andre har klædt prinsesse Alexandra på. Læs mere om modemanden her.
Øverst til venstre Hans Voigt Steffensens Romeo og Julie fra 1985. Vurdering 60.000-75.000 kr.


Et ægte André Derain til 40 mio. kr.? Nej, et ægte Olaf Rude vurderet til 30.000 kr.
Udsigt over havet, Grønnedal. 1928. 71 x 81 cm.


Fra venstre: Asger Jorns Røde trolde. Vurdering 600.000-800.000 kr. Øverst Asger Jorns Hen under aften, 1969. Vurdering 300.000-400.000 kr. Nederst Asger Jorns Magic dance, 1944. Vurdering 300.000 kr. I midten Alechinskys Mongolfier fra 1966. Vurdering 600.000-800.000 kr. Øverst Asger Jorns Uden titel fra 1952. Vurdering 200.000-250.000 kr. Nederst Asger Jorns Den røde sky, 1963. Vurdering 500.000 kr. Længst til højre Corneilles Les rochers rouges, 1955. Vurdering 250.000 kr.


I midten Michael Anchers Fire fiskere i en båd ud for Skagen. 1905. 95 x 145 cm. Vurdering 250.000-350.000 kr. Til ventre Michal Anchers Ung kvinde i hvid kjole. 66 x 91 cm. Vurdering 100.000-150.000 kr.


Alexa og Frederik Bruun Rasmussen.


Til venstre Peter Martensen: Tilskuere. 2005. 140 x 100 cm. Vurdering 50.000 kr. I midten Kurt Trampedach: Annette. 1983. 170 x 118 cm. Vurdering 80.000-100.000 kr. Til højre Kurt Trampedach: Lille maler, der ser sig over skulderen. 1988. 113 x 77 cm. Vurdering 150.000-200.000 kr.


Se alle numre hos Bruun Rasmussen.


Den ældre herre til venstre er redaktøren i snak med Niels Lyksted.
Foto: Anna Wu

Kunsteksperter går tæt på
http://kunstnyt.dk/brk858-nicolajsen.jpg

Studeres et kunstværk et par meter fra, kan man lige så godt købe et postkort. Rigtige kunsteksperter, som Frank Nicolajsen, undersøger her gennem to par briller Michael Therkildsens En dreng reparerer nettet. 53 x 45 cm. Vurdering 25.000 kr. Herunder Jørgen Haugen Sørensens granitskulptur i tre dele. Højde. m. base 154 cm. Vurdering 40.000 kr. Ved siden af Per Arnoldis Hatte, kun vurderet til 12.000 kr. Til højre er det Jens Birkemoses Uden titel fra 1998-2007, som han var ni år om at gøre færdig. Vurdering 40.000 kr. Tirsdag den 15. kl. 16 er ældre udvalgte under hammeren, mens moderne først kommer på 22. september.




Tekst og foto:
Kunstnyt.dk
10. september 2015