Bruun Rasmussens internationale 846
 Forrygende auktion over ældre kunst
Vurdering 6.702.000 Hammerslag 6.939.500

Ikke alt kommer publikum ved. Her hjælper Bent Rugaard med at klæde Jesper Bruun Rasmussen på, mens
kameraet snurrer. Det som er hemmeligt er kablet til lydapparaturet. Det skal ind bag skorten, om bag ryggen
og halsen, lidt vanskeligt at klare selv. Der blev filmet flittigt under hele auktionen til nye tv-afsnit.


Det er så længe siden, at ingen kunne huske, hvornår en auktion sidst havde et samlet salg over vurderingen.
Medvirkende var Paul Fischers Sommerdag på Højbro Plads fra 1930, som hoppede langt over vurderingen
på 200.000 kr. og først skiftede ejer, da hammeren faldt ved 490.000 kr. Her er vi nået til 450.000. 59x74 cm.


Selv om der var ledige siddepladser valgte nogen at sidde på gulvet. På forreste række Alexa Bruun Rasmussen og naboen
James Bauerly, som har sin fornemme kunsthandel next door. I baggrunden Kasper Nielsen travlt optaget af sin iPhone.


Hvad siger De? Kan De ikke byde lidt højere?

På papiret så auktionen over ældre kunst ikke imponerende ud, helt store topbilleder var der ikke. Men når det alligevel blev en succesaften skyldes det en række pæne hammerslag på guldaldermalerier af Constantin Hansen (290.000 kr. mod vurderingens 100.000), P.C. Skovgaard (250.000 kr. mod vurderingens 100.000), to af J.Th. Lundbye (240.000 kr. mod vurderingens 100.000 og 210.000 kr. mod vurderingens 200.000).
Af flere Skagensmalerier nåede Michael Anchers En fisker og hans kone på stranden, solnedgang højest med 175.000 kr. Et usigneret Jens Juel-portræt stoppede ved 165.000 kr. og et af P Mønsted kom på 150.000 kr.
Auktionen bød kun på et enkelt af P.S. Krøyer, et profilportræt i akvarel og blyant, vurderet til 8.000-10.000 kr. »Vil nogen byde 8.000 kr.«, spurgte Kasper Nielsen. Det var der ingen, der ville, derimod bød en straks 17.000 til Kasper Nielsens store forbavselse. 34.000 kr. blev slutbuddet.

Auktionens næsthøjeste bud kom på et Norditaliensk maleri fra 1400-tallet. 330.000 kr. stoppede det ved. Var det Jesper Bruun Rasmussen der bød mest? Så'n så det ud.

Alt i alt en auktion over forventning. Se alle salg.

Kunstnyt.dk. 25. februar 20014



Bagsiderne kan ofte være mere interessante end forsiderne. Her studerer Jesper Bruun Rasmussen
bagsiden på et maleri tilskrevet 1600-talsmaleren Gerrit Willemsz Horst. Det var vurderet til mellem
30.000 og 40.000 kr., men sluttede først ved 90.000 kr.
Motivmæssigt minder det om et andet måltidsstykke af Jan Jansz den Uyl, som Bruun Rasmusen
solgte for 4 mio. kr. for mange år siden, på det tidspunkt den højeste auktionspris for et maleri
solgt herhjemme.



Herover Elisabeth Jerichau Baumanns
Tre børn fra Treschow-familien, 1870, 150 x 170 cm.
Vurdering 100.000-150.000 kr. Ingen ville byde over 65.000 kr., så det solgtes ikke.


De har det sjovt hos Bruun Rasmussen. Her er Bent Rugaard
ved at falde om efter at have fået et »gok i nødden« af 
nonchalante Jesper Bruun Rasmussen