Moderne auktion |
Og hvad er det så, der er så morsomt? Er det skulpturen af Sonja Ferlov Mancoba, som Bent Rugaard morer sig over. Måske fordi den ligner en cykelhjelm? Nej, det var mere bemærkningen fra Jesper Bruun Rasmussen, som spurgte: »Hvor er cyklen henne?« I katalogteksten er titlen: Squelette de l'esprit (also known as Small Helmet or Structure of the mind. Den er i bronze og er et ud af seks eksemplarer, måler 12 x 22 cm. Vurderingen var sat til 40.000 kr., men ingen ville byde over 25.000 kr., så den kommer på en anden gang. Se alle salg. |
|
»Til lykke med det«, sagde Frederik Bruun Rasmussen til køberen, da han over telefonen havde solgt Trampedachs kæmpelærred på 212x365 cm. for et hammerslag på 210.000 kr. |
|
|
Auktionen bød på adskillige arbejder af Walasse Ting. Her er det Tickle me, udført i 1975 og budt op i 220.000 kr. |
Blandt andre pæne hammerslag kan nævnes 360.000 kr. for Per Kirkebys Komposition, Læsø 1981, 130x200 cm. Andy Warhols screenprint, Mao, som findes i 250 eksemplarer, blev budt op i 240.000 kr. Arne Haugen Sørensens Leda og svanen, 2002, 170x170 cm. skiftede ejer ved 130.000 kr. Warhols Dronning Margrethe II nåede 100.000 kr. En kultegning af Cathrine Raben Davidsen landede på 95.000 kr. En akvatinte af Picasso, et portræt af den berømte parisiske kunsthandler Ambroise Vollard gik for 105.000 kr.
|
Umgekehrter Ablauf fra 1958, et lille lærred på 50x40 cm, var et af tre Jorn-malerier på auktionen. Det fik bud på 300.000 kr. Samme pris fik hans Drømmebillede fra 1955. |
Foto: Kurt Jensen Tekst: Kunstnyt.dk 5. marts 2013 |