|
Andendagen i Bredgade bød på russisk kunst
med et enkelt bud over millionen. Maleriet her til venstre, Foraarssol. Sign. Igor
Grabar Riga Marts 1921 (med kyrilliske bogstaver), malet på malepap, 52
x 65 cm, opnåede hammerslag på 1,4 mio. kr., hvilket var betydeligt over
vurderingen på 300.000-400.000 kr. og rekord for et maleri af
kunstneren. Kun et enkelt har tidligere passeret millionen, i 2010 med
lidt over 1,3 mio. kr. Igor Grabar levede 1871-1960, født i Budapest, død i Moskva. Det herlige, naivistiske maleri øverst, Russisk fastelavnsoptog i Troitse-Sergiev, malet af Konstantin Fedorovich Juon, gouache og vandfarve på papir, fik ny køber, som bød 160.000 kr. Lysmål 22,5 x 30 cm. . |
|
Alexander Alexeevich Shurigin (1862-1917): I atelieret. To russerinder beundrer kunstnerens værk på staffeliet. 62 x 49 cm. Hammerslag 90.000 kr. Der er sjældent malerier under hammeren af Shurigin |
Boris Krilov: Høstlandskab med russere, der stakker neg på en hestevogn. Maleri. 55 x 79cm. Hammerslag 30.000 kr. Krilov er født i Moskva 1891, har også boet i Paris og sine seneste år i København, hvor han døde 1977. Undertegnede har haft personlig kontakt med ham, da han leverede malerier til Malernes Udstilling i København. Det var dengang altid blomstermalerier. Motiver som det herover er ældre billeder. Krilov var en stor russer, der talte gebrokkent dansk og lige så utydeligt som danske skuespillere i tv-stykker. Preben
Juul Madsen |