Moderne i Bredgade 4. december |
Direktør Claus Poulsen tv. og Jørgen Byriel, tidligere leder af Sagførernes Auktioner i København og nu ansat hos Bruun Rasmussen for at holde øje med, at alt går som det skal, bliver enige med hinanden om, at det godt kunne gå lidt bedre på aftenens moderne. Fotos: Kunstnyt.dk 4. december 2012 Se hele auktionen. |
Aftenen bød på adskillige gode
kunstværker, men det kneb ofte med at få halet de rigtige bud hjem. Kun det ene af de to store Per Kirkeby-lærreder fandt en ny køber, 400.000 kr. for Sommer-Vinter-Sommer, udført 1985-86, 200x130 cm. Det var 100.000 kr. under vurderingen. Trampedachs kæmpelærred, Pegasus, 212x365 cm, måtte return to sender. Det var vurderet til 300.000-400.000, men ingen bød over 230.000 kr. Et par andre af Trampedach måtte også retur. Lundstrøms Nature morte fra 1926/27, en stram komposition med skåle, vurderet til mellem 350.000 og 400.000 kr. skiftede heller ikke ejer. Lidt bedre gik det med Still life, en opstilling med frugter, som kom op i 180.000 kr., mens hans Siddende model fra 1937 landede på 230.000 kr., lidt under laveste vurdering. Et par af Carl-Henning Pedersen gik det også ilde, samme for en
komposition af Ejler Bille, vurderet til 125.000 kr. |