 |
|
|
Historien om et kendt interiørmotiv |
| En
læser har undret sig over, at motivet herover sat til salg hos Bruun
Rasmussen (4.11.09), er signeret E. Schneider. Det plejer at være C. Birksø. Historien om Birksø fortalte jeg første gang i en større sammnehæng i kataloget til udstillingen »Kunst eller Fidus« i 1982 og 83 i Kgs. Lyngby og Aalborg, arrangeret af Alex Steen og med undertegnede som konsulent. De første C. Birksø malede Frederik Drews, Kai Drews' søn og bror til Svend Drews, men da han døde i 1961 »overtog« et familiemedlem, Viggo Dahl, både navn og motiv. Det var kunsthandler Knud Mikkelsen fra Malernes Udstilling, som lod Dahl male videre. Således gik det til, at Birksø fortsatte med at male efter sin død. Men motiverne solgte, og Viggo Dahl var oppe i årene, så på et tidspunkt fik Mikkelsen en kvinde fra Østerbro til at kopiere kopierne. Jeg er ikke helt sikker på navnet, men mener at huske det som Vera Scherman, der så benyttede pseudonymet E. Schneider. Knud Mikkelsen havde stor lyst til at sætte andre malere i gang med kopipenslen. Han fik Roald Hansen til at kopiere Poul S. Nielsen og Anker Landberg, som begge blev rasende over det. Roald kopierede tillige Carlo Rosberg (og andre, som det med korte mellemrum kan opleves på Lauritz.com). Det var også Mikkelsen, som fik den midtsjællandske urmager ved Lejre, Ernst Friis, til at kopiere Jens Chr. Bennedsens snemotiver. Fra kataloget til udstillingerne på Nordjyllands Kunstmuseum og Sophien- holm citerer jeg mig selv: »Danmark har altid været godt forsynet med professorer. Der var Labri, der var Tribini, og så var der Dagfin Sidselrud. Han blev født i 1899, men allerede 50 år gammel – det var i 1977!!! – måtte han mere eller mindre ufrivilligt afgive sin professortitel. Det skyldtes forskellige uoverensstemmelser mellem faktiske kendsgerninger [stort sat op af Alex Steen på forsiden af Ekstra Bladet]. Jens Chr. Bennedsen havde i flere år malet nogle idylliske åløb fra Småland med birketræer og nyfalden sne. De var ret populære i Sverige (Bennedsen er sågar omtalt i svenske kunstnerleksika), men lidt for dyre for de svenske kunsthandlere, som rejste rundt og holdt auktioner i de mindre provinsbyer. Da
Bennedsen døde i 1967, blev maleren Ernst Friis sat til at male en række
Bennedsen-motiver, som skulle sælges til en meget lav pris, i hvert fald
engros. De blev malet under navnet Dagfin Sidselrud, og i en medfølgende
biografi blev han lanceret som norsk professor med en karriere, der kunne
gøre ham til æresmedlem for livstid de fornemste steder i verden. Ifølge
biografien skulle Sidselrud, alias Ernst Friis, i dag være 83 år gammel,
men er kun i midten af 50'erne. Ernst Friis er i øvrigt bror til en anden
hurtigmaler, Rich. Friis, som også har malet billeder under forskellige
pseudonymer«. |
||
|
|
||
