Så er der dansk kunst i Berlin

Vi har lige set en større auktion i Paris med over 300 danske kunstværker, hvilket er ret usædvanligt. I gamle dage myldrede det med danske malerier hos Sotheby's og Christie's, men de tider er forbi. Bassenge i Berlin er i dag det internationale auktionshus i udlandet, som udbyder mest dansk kunst. Sjældent de store berømte, men af gode kendte kunstnere til fornuftige priser.



 Bassenge blænder op
for stor auktion


Bassenge i Berlin har hvert år en stor auktion, hvor der udbydes et større antal danske værker. Herover er det Jeppe Heins Double exposure, solbriller med tilhørende objektboks fra 2008 vurderet til €2.500, i kroner 18.700. Ca. 18 x 18 x 5 cm. Jeppe Hein, født 1974, bor og arbejder i Berlin.


Ditlev Blunck (1798-1854) er en af Danmarks berømte guldaldermalere.
Her Portræt af mand i sort jakke, 61 x 48 cm., malet i Rom.
Vurdering €4.500, i kroner 33.600.



A. Riis Carstensen (1844-1906).

Motiv fra Nilen. 1879. 26,4 x 43 cm.
Vurdering €750, danske kroner 5.600.
Simon Simonsen (1841-1928).
Legende gravhundehvalpe. 69 x 53 cm.
Vurdering €2.200, kr.16.429.
Solgt hos Bruun Rasmussen i 1996 for 38.000 kr.
Umiddelbart ikke den store investering.
Rekorden for et Simon Simonsen-maleri
er 360.000 kr.



Hans Smidth (1839-1917)
Felsige Strandküste bei Lønstrup in Skagen.
Stenstrand ved Lønstrup i Skagen.
(Der er omkring 70 km fra Lønstrup til Skagen).
42 x 57 cm. Vurdering €2.800, kroner 21.000.

Bassenge har skrevet malerens navn forkert.
Han hedder ikke Schmidth, og det er det heller
ikke signeret.


Emil Nolde (1867-1956): Valmuer, iriser og lilla asters. 1925/30. 47,5 x 34,5 cm. Vurdering €100.000, i danske penge 747.000. Det er et stykke fra rekorden på 28 mio. kr. for En indisk danserinde.
Nolde er danskfødt, men tilhører i dag tysk kunst.

Se alle auktioner
Kunstnyt.dk
20. maj 2019