25. september 2014
Ancher og Krøyer
flyttet fra Skagen til Ishøj



Øverst Laurits Tuxens skulptur af Michael Ancher og P.S. Krøyer,
som normalt står foran Skagens Museum, men helt frem til 12. april 2015
er flyttet og nu står indendørs på Arken i Ishøj. Her kan den ses på
udstillingen "Venner og rivaler" med mange hovedværker
af P.S. Krøyer og Michael Ancher.
Nedenunder to forstudier af Tuxen. Tv. i gips udstillet på Arken og
til højre en i bronze, solgt hos Lauritz.com 25. september 2014.
Hammerslag 33.000 kr. En yderst rimelig pris. Se salget
På grund af udvidelse og renovering er Skagens Museum lukket.

Kunstnyt.dk har besøgt udstillingen på Arken, som åbnede 27. september,
og skriver senere om den. Selv om der skrives meget om Skagens-kunsten,
så er udstillingen absolut seværdig. Blandt Krøyers hovedværker er
hans store Sankt Hansbål udstillet.