Per Arnoldi laver nyt skilteprogram for Naturstyrelsen
1. april 2016
Naturstyrelsen (tidligere Skov- og Naturstyrelsen) får pr. 1. april 2016 nyt skilteprogram og mere merchandise. Det oplyser Miljøministeriet i dag i en pressemeddelelse, Udformningen er lagt i hænderne på den erfarne maler og designer Per Arnoldi. Hans stil er let genkendelig og skal være med til at gøre mere reklame for vore skove og plantager. Mange udlændinge har været skuffede over de lidt matte og idéforladte skilte, der de sidste 45 år har vist vej gennem Naturstyrelsens områder. De har bl.a. været svære at få øje på for de efterhånden flere og flere løbere og mountainbikere, der færdes i skovene om aftenen og om natten. De nye skilte lyser op - selv i mørke.

Alle kender Naturstyrelsens gamle svenskrøde skilte-program, der har været i brug i 45 år.

Nu får skiltene mere liv. Per Arnoldis farver lyser allerede op i landskabet flere steder, som her i Skagen.


"Alle ved, at jeg er glad for farver. Jeg har altid syntes, at Naturstyrelsens gamle svenskrøde skilte var kedelige og idéforladte", siger Per Arnoldi i dagens presse-meddelelse. 

Per Arnoldi var meget stolt, da han fik opgaven. Han var selv med ude i skoven, da de første skilte blev sat op i Nordjylland. 

Det er også hans fortjeneste, at skiltene nu kommer til at stå på mere fremtrædende pladser. De gamle skilte gemte sig ofte bag træer og anden bevoksning. "Og så gør de jo ingen gavn som vejvisere", siger Arnoldi, der nu arbejder på en serie med badges, kuglepenne, kalendere, madkasser og thermokander i de nye farver.
 

 


Foruden skiltene har Per Arnoldi designet en hel serie af merchandise, bl.a. nogle festligere og mere iøjnefaldende poser til hundenes efterladenskaber. Mange hundeejere brugte at smide de fyldte poser fra sig i buskadser og krat, hvor den sorte farve nemt kom til at falde sammen med jordbunden, så mange skovgæster fik sig en ubehagelig overraskelse, når de f.eks. var ude at søge svampe,

Meningen med de nye hundeposer er, at hundeejeren blot efterlader dem i kanten af veje og stier, hvor de er let synlige, så skovens folk kan samle dem op og køre dem til destruktion én gang om ugen.