Hans Wendelboe anmelder
 Anders And som kunstekspert

Anders And nr. 16, som udkom 16. april, har kunsten som tema.
Men på en lidt mere underholdende måde end normalt, som det fornemmes herover.



Se videoen herover.



Tekst: Hans Wendelboe Bøcher

Anders And-bladet kommer i denne uge (nr. 16, 16. april 2015) med en
kærkommen mulighed for at åbne og dykke ned i kunsthistorien.

At mange har lært at læse gennem Anders And & Co. er uomtvisteligt. I  denne uges blad, der er på gaden den 16. april, handler det så om  billedkunst. Det er derfor en oplagt mulighed at bruge bladet som  springbrædt ind i kunsthistorien.

På forsiden er det Krøyers sommerstrand, der bliver taget under (v)andig
behandling. Og i åbningshistorien er omdrejningspunktet Andeby
Milliardærklubs medlemmers dyst mod Bjørnebanden om de dyre malerier, som alle på morsom vis indgår i andeficerede udgaver.

Spændende læsning. Men, men, men ... en beskæmmende pointe i historien  på side 29 om Rip, Rap og Rup, der møder Inspirationen, skygger for især de billedpædagogiske perspektiver.

Jeg er STOR andefanatiker. "Donaldist", som det i fagsproget hedder. Jeg
elsker Anders And & Co og jeg holder umådeligt meget af verdenskunstens billeder. Cocktailen i nummer 16/2015 er derfor spændende.

I løbet af historiens 11 sider møder ungerne adskillige af
verdenskunstens største kunstnere og motiver; i flæng kan blandt andre
nævnes van Gogh, Seurat, Mona Lisa, Grubleren og Dalis elefanter på høje stilkeben.

Kort fortalt er motiverne grundigt trætte af dagligt at blive
overbegloet af ligeglade turister, der - som to egyptiske gravmalerier
formulerer det, "er mere interesserede i at se på deres mobiltelefoner
eller tage billeder af hinanden". Defor gør de - anført af Munchs
"Skriget" - oprør og stikker af. Rip, Rap og Rups dramaturgiske opgave
er efterfølgende at lokke motiverne tilbage i rammerne, så museernes
vægge ikke står gabende tomme. Liggende under van Goghs "Stjernenat"
fostrer de ideen til at tage penslen i egen hånd, og maler således næste
morgen, hvad de kalder deres "Mesterværk", som har både "ynde, stil og
karakter ... og en hel masse maling".

Ungerne haster ud for at kalde på alle motiverne; Gaugins haitianske
kvinder, Påskeøens stenstøtter, og Rembrandts nattevagter inklusive; for
at vise dem "Mesterværket". Men alle ligeglade: "- Hrmpf! Jeg kunne gøre
det bedre med lukkede øjne!", "Er det , det hele? Gab, hvor er det
kedeligt!", "Lad os smutte og få os en kop kaffe i stedet for" lyder det
fra de hovne modeller og malere.

Hermed kunne historien have endt. Men der endnu fire sider tilbage, der
blandt bringer en af historiens visuelle påstande, det afgørende
vendepunkt, historiens peripeti, nederst på side 36. Det er muligvis
ikke intenderet fra tegnerens (Vicar, en af de mange normalt dygtige og
kreative andetegnere!) og forfatteren, Janet Gilbers, side. Men ikke
desto mindre fremstår ungernes selvudnævnte "Mesterværk" tydeligt som
ren malebogsfarvelade i forhold til de mange kunstreferencer i resten af
historien. Motivmæssigt banalt; en regnbue, et par huse med skorstene og
røg, en hval og en ø med palver - og for udfylde hele baggrunden - et
par måger på den dybdeløse himmel.

Helt grelt bliver det, da en kubistisk Picasso-parafrase, der tidligere
har sprængt sin snærende museumsramme, inviterer en af Gauguins skønheder på date fremfor at nyde Rip, Rap og Rups værk. Det får de normalt så kløgtige og fornuftige nevøer op i det røde felt: "-Okay alle sammen!
Vær stille", råber de, "- Se på jer selv! [Og nu kommer det! O ak, o
ve!:] - Det her er kunst, men alle er ligeglade!"

Af mig uforståelige årsager samtykker de sammenstimlede modeller og
legitimerer hermed en uhyggelig, misforstået pointe, nemlig, at alle
angiveligvis kan lave Kunst. Vrøvl!

Andehistorien disker op med en sand lækerbidsken af billedkunstnerisk
intertekstualitet og et overskud af fortælleglæde - kender man de
kunsthistoriske forlæg i forvejen, er det sjovt; har man dem endnu til
gode, vil man, når man ser dem, muligvis kunne genkende dem fra
andehistorien! - men efter at have læst de sidste ruder står man tilbage
med en flov smag i munden og en ubehageligt rungende påstand i øret om,
at kunst kan selvproklameres og i øvrigt ikke kan kvalitetsbedømmes;
ungernes ligegyldige malebogsværk sidestilles med Picasso, da Vinci,
Rembrandt og Dali. Vrøvl!

Anders And & Co.
Nr. 16, 16. april 2015, 67. årgang
Pris 28,95 kr.
Janet Gilbert og Vicars "Rip, Rap og Rup - Ren inspiration"
Dansk oversættelse: Henning Frøjk Nørby Nielsen