Kunstnyt.dk søgte aktindsigt i verdens dyreste Hammershøi Har Hammershøi malet begge billeder herunder? Det har vi tvivlet på, hvorfor vi søgte aktindsigt. Herunder, hvad vi fik ud af indsigten ledsaget af kommentarer. De to billeder herover er tilsyneladende et og samme. Sådan virker det ved første øjekast. Men det ved vi i dag, ikke er tilfældet. Til venstre på Sotheby's (billedet til højre) er der mindre sybord med, stoleryggene svajer heller ikke ens på de to, dørkarm til højre og loftspaneler bølger på Sotheby's, men er plane på Bruun Rasmussens. Desværre er det ikke muligt at få oplyst sælger og købers navne hos Bruun Rasmussen i 1997 og sælgers navn hos Sotheby's i 2015. Det skyldes en forståelig tavshedspligt, men samtidig svært for ikke-indforståede at forske i sagen. Vi har heller ikke kunnet få bagsiden at se, den fortæller ofte mere end forsiden. Der er tydelig proveniens på Bruun Rasmussens, som har tilhørt generalkonsul Valdemar Glückstadt og gengivet i bogfortegnelsen over hans samling i 1917. Sotheby's er ikke at finde i kunstlitteraturen. C.L. David (1878-1960) fik sit store gennembrud som advokat, da han i 1920erne var forsvarsadvokat for Emil Glückstadt (1875-1923) , generalkonsul og direktør for Landmandsbanken, som dengang krakkede. Glückstadt havde en kolossal stor kunst- og antikvitetssamling, heriblandt Balthasar Denners berømte Portræt af Tordenskjold, som var model til den kendte tændstikæske. Maleriet, 78x62 cm, købtes på en af Glückstadts mange dødsboauktioner af Frederiksborg Museet for den helt uhørte sum af 79.000 kr., dengang det suverænt dyreste maleri solgt på en dansk auktion. Omregnet i 2015-penge omkring 5,5 mio. kr. Emil Glückstadts bror, Valdemar, havde et enkelt Hammershøi-maleri, det herover til venstre, som ikke solgtes på auktionerne i 1923, på begæring af Landmandsbanken pga Valdemars store gæld til banken. Det solgtes hos Bruun Rasmussen 27. maj 1997 for 950.000 kr. Maleriet til højre ligner det så meget, at man umiddelbart skulle tro, det var samme maleri, men ifølge Sotheby's været i samme privateje, siden det blev købt af maleren selv omkring 1909 og solgt 21. maj 2015 for £1,7 mio., i danske kroner 17.859.000 og dermed dyreste danske maleri nogensinde solgt. En lille pudsighed omkring de to malerier er, at det solgt hos Sotheby's ikke har anden proveniens end den mere eller mindre anonyme, at det har været i samme families eje fra ca. 1905 til maj 2015, men ikke er registreret i litteraturen. Det er ikke omtalt i Sophus Michaëlis og Alfred Bramsens store værk om Hammershøi fra 1918. Ejheller hos Poul Vad eller andre steder. Det er derimod det, solgt hos Bruun Rasmussen. Den fotografiske kvalitet i de to malerier gengivet er desværre ikke fremragende, men de er kopieret fra katalogerne. Historien om Glückstadt-familien er en indviklet sag, som er udførligt beskrevet i Søren Mørchs "Det store bankkrak" fra 1986. Aktindsigten Med kommentarer Her får vi at vide, at det er Sotheby's danske afdeling ved Nina Wedell-Wedelsborg, som på sælgers vegne har søgt tilladelsen, og at sælgers navn og adresse er overmalet. Vi får at vide, at  maleriet er anskaffet i 1909 af den nyværende ejers oldefar direkte hos Hammershøi. Vi får imidlertid ikke at vide, om der er dokumentation for dette, fx en regning fra Hammershøi. Er der ingen dokumentation, kan i princippet enhver påstå at have erhvervet det direkte hos Hammershøi. Herover korrespondance mellem Kulturværdiudvalget, som beder Sotheby's om bemærkninger. Det sender så Sotheby's i form af ansøgningen, fuldmagt og foto af maleriet. Helt efter bogen. Vi får også at vide, gennem næstformanden i Kulturværdiudvalget, Mikkel Bogh, at maleriet ikke er af umistelig værdi for Danmark, hvorfor det godt kan sælges i udlandet. Ifølge Kunstindex Danmark befinder der sig 117 Hammershøi-værker på danske museer. Her er så tilladelsen på plads: Tilladelsen er nu på vej. Her den endelige udførselstilladelse. På vegne af formanden, Erland Kolding Nielsen. Konklusion: Hvad taler for, at maleriet er malet af Vilhelm Hammershøi? At motiv og kvalitet stort set er identisk med det, solgt af Bruun Rasmussen. At det er undersøgt af danske og engelske kunsteksperter. Hvad taler for, at det ikke er malet af Vilhelm Hammershøi: At det til næsten mindste detalje er identisk med det solgt af Bruun Rasmussen. Hammershøi er ikke kendt for at kopiere sine malerier så nøjagtigt. At det har iøjnefaldende skævheder ved dørkarme og loftspanel. At disse bølgende linjer ikke forekommer på det solgt af Bruun Rasmussen. Heller ikke på andre variable gentagelser af samme motiv uden siddende kvinde. Men kan dog ses på enkelte andre af Hammershøi. I mindre omfang. At det ikke findes i kunstlitteraturen. Hammershøis værker er blandt de mest registrerede i dansk kunst. (Men ingen registrering af nogen kunstner er 100 procent dækkende). Er det af Hammershøi, hvorfor har han så malet to så ens, det ene afvigende ved skæve linjer flere steder. For at kende forskel? Er det en kopi, mange gør det fremragende, hvorfor har kopisten så malet de skæve linjer? Preben Juul Madsen Kunstnyt.dk 5. maj 2016